Borgen i Alanya er belyst hver aften

 
 
Retur til forsiden
  Retur til forsiden Forside

Kontakt Kontakt

 

Praktiske oplysninger

Ambassade
Den danske ambassade ligger i Ankara, tlf. 09 03124687760 eller www.ambankara.um.dk/da.

Apoteker
Der findes mange apoteker og navnet apotek fremgår (hedder eczane). Husk at gemme bonen, hvis du køber receptpligtig medicin, så pengene kan refunderes i Danmark. Megen medicin er dog ikke receptpligtig som i Danmark.

Banker
Der er mange banker og hæveautomater i Alanya. I Alanya by er de koncentreret omkring hovedgaden, men der er også hæveautomat i hovedgaden i Oba og i Mahmutlar.

Skal du veksle penge, så gør det på PTT på Atatyrk gaden – hovedpostkontoret. Her er den bedste kurs. Brug ikke de små PTT butikker i omegnen – i hvert fald ikke uden at være sikker på, at de ikke tager gebyr. Nogle tager op til 10%.

Billeje
Der er mange biludlejere, og generelt er de OK. Husk dog altid at sikre, at der er fuld kasko – den er ofte ikke inkluderet i lejen. Vær opmærksom på, at selv fuld kasko ikke omhandler dæk og lygter.

Benzinen er dyr – lidt over danske priser. Sikkerhedsseler er påbudt og alkohol er ikke tilladt – de tjekker normalt ikke, men ved uheld tjekkes promillen.

Fartgrænser: 120/90/50.

Bus/dolmus
Dolmus er små busser, der kører i pendulfart på mange ruter. Der er forskelligt tidsinterval på de forskellige ruter - 1, 2, 6... gange i timen, men uden faste minuttal. Busserne er meget billige.

Der er også mange busruter til de forskellige egne af landet, og fjernbusserne er meget billige og ofte meget komfortable. Fjernbusstationen ligger i den vestligste del af Alanya.

Golf
En bane findes endnu ikke i Alanya. Nærmeste golfområde er Belek med 6 baner godt 80 km fra Alanya.

Hospitaler og læger
Der er flere hospitaler i Alanya såvel offentlige som private, og mange læger taler udmærket engelsk.

Spørg ejendomsmægleren om en god engelsktalende læge og en god skadestue nær det sted, hvor du vælger din bolig.

Det gule sygesikringsbevis for danske statsborgere accepteres mange steder – spørg, når du får oplyst mulige emner.

Import af varer du selv kører til
Skal du have varer med dig i bil til Tyrkiet, så husk ikke blot at få papirer til Tyrkiet, men forhør dig også om transitpapirer gennem østlandene. Vælg ruten gennem Rumænien / Bulgarien frem for gennem Serbien, for ved den Serbiske grænse venter uniformerede forbrydere. Dette gælder især, hvis papirerne ikke er 100% i orden hjemmefra.

Jordskælv
Tyrkiet har flere gange været ramt af alvorlige jordskælv, men området omkring Alanya er ikke jordskælvszone.

Boliger i Alanya opføres dog efter samme normer, som i andre dele af Tyrkiet.

Kreditkort
Mange butikker og restauranter modtager kreditkort som Visa, Diners Club m.fl.

Strøm
Der benyttes 220 V, og kontakterne passer til de danske. Der er lejlighedsvis strømudfald, men oftest er de kortvarige.


Sygeforsikring
Se under "at bo i Tyrkiet".

Taxi
Taxaerne er gule, og det er billigt at køre med dem – men husk at bede om taxameter eller aftal pris forud.

Valuta
Før 1. januar 2005 var man som turist mangemillionær i Tyrkiet. 1 million tyrkiske lira svarede til ca. 4,50 danske kroner. Nu svarer 1 ny lira til ca. 4,10 kroner. De gamle sedler kan ikke benyttes længere.

Inflationen er relativ høj i Tyrkiet, så næsten over alt kan der handles i Euro og også danske kroner modtages mange steder.

Vand
Vandet indeholder en anden bakterieflora end vi er vant til, så er du ikke fastboende og langsomt har vænnet dig til denne bakterieflora, så køb vand på dunk eller flaske.



Udskriv Udskriv