Hvorfor Sydtyrkiet og hvorfor netop Alanya

”God investering”, ”billige boliger” – har du hørt det før?

Sikkert, og det er også rigtigt - se valg af bolig - men der er mange andre begrundelser for at vælge ”den tyrkiske riviera”.

Nedenfor vil vi fortælle lidt om: Tyrkiets historie, om religion, om landskabet og nature
- Tyrkiets historie
- Religion
- Landskab og natur
- Livet i Tyrkiet
- Mad og drikke
- Shoppe

Jo - Tyrkiet har det hele pakket ind i en varm og gæstfri atmosfære.

At Alanya er blevet det mest populære sted på den Tyrkiske Riviera er ikke helt tilfældigt: Klik her om Alanya

Tyrkiets historie: Kulturens ”vugge”
Der har levet mennesker i mindst 100.000 år i Tyrkiet, i de første mange tusind år som jægere og samlere.

Men når Tyrkiet lidt højttravende nok med rette kalde sig civilisationens og historiens vugge, så skal vi omkring 8500 år tilbage, hvor verdens nok ældste egentlige by, Catalhoyuk, bebos nær Konya i det centrale Anatolien (Tyrkiet øst for Bosperusstrædet kaldes Anatolien).

Fra øst indvandrede hatitterne for ca. 4300 år siden, og hvem har ikke historierne om grækernes indtagelse af Troja for ca. 3250 år siden og om Alexander Den Store for ca. 2350 år siden. Siden fulgte romerne, og ved opsplitningen af det romerske rige for ca. 1700 år siden blev Konstantinopel hovedstad i det Østromerske Rige, men for ca. 550 år siden er Tyrkiet endegyldigt arabisk.

Efter et par hundrede års storhedstid med en udbredelse fra Egypten til Østrig smuldrer det osmanniske rige gradvis, og da Tyrkiet i 1. Verdenskrig går ind på tyskernes side, er det slut med dette rige.

Perioderne kan således groft opdeles i (ca. tider - Tyrkiet er et stort land, så ændringerne skete ikke fra dag til dag):
Gammel tid 8000 - 2250
Hatitterne 2250 - 1275
Skythere og grækere 1275 - 130
Romerne 130 - 323
Byzantinske rige 323 - 1450
Osmanniske Rige 1300 - 1919
Moderne Tyrkiet 1919 -

Kemal Atatürk blev landets leder, og hans regering moderniserede Tyrkiet lige fra indførelse af vestens alfabet til omfattende reformer indenfor retsvæsen, landbrugssektoren, skolereform mm.

Ikke mindst blev en adskillelse af religion og stat gennemført (sekulær stat), og det har siden været fundamentet for det moderne Tyrkiet.

Den Tyrkiske præsident, der vælges af det folkevalgte parlament, har stor magt, nærmest som den amerikanske præsident, men også hæren har bevaret en stor indflydelse.
Det så man senest i 2007, hvor hæren ”raslede med sabelen”, og gjorde det klart, at adskillelsen mellem stat og religion ikke er til diskussion: Hæren vil ikke tolerere en islamisk stat a la Iran!

Tyrkiet har yderligere moderniseret økonomi, retsvæsen og uddannelsessystemet igennem de seneste år, og Tyrkiets økonomi har igennem mange år haft en af Europas højeste vækstrater.

Religion: Vore fælles aner - Islam og Kristendom

Følg i Noahs og Abrahams fodspor omkring Urfa og Mount Ararat i Østtyrkiet, Jomfru Marias i årene efter Kristi fødsel, Sct. Peters forkyndelse af kristendommen og de kristnes underjordiske byer. Bare for at nævne nogle eksempler.

Såvel Islam som kristendommen bekender sig til én gud, nemlig den gud som åbenbarede sig for Abraham (af muslimerne kaldt Ibrahim).

Hvor kristendommen fortæller om, at Abraham drog til Hebron med sin kone Sara og sønnen Isak, så drager Ibrahim sammen med sin søn Ismael, født af den egyptiske slavinde Hagar, til Mekka.

Der er en række lighedspunkter mellem de 2 religioner, men selvfølgelig også store forskelle.
Det der i vesten nok falder mest i øjnene omkring Islam er, at ifølge traditionel islam er Koranen samtidig lov - kaldet sharia, altså at religion og stat er smeltet sammen. Det gælder som nævnt ikke i Tyrkiet.

Men ellers skal en muslim efterleve ”de 5 søjler”:
Trosbekendelsen som siger, at du kun må have én gud,
Du skal rejse til Mekka en gang i dit liv,
Du skal bede 5 gange dagligt med hovedet vendt mod Mekka,
Hvert år skal man faste fra solopgang til solnedgang under Ramadanen,
De rige skal give til de fattige.

Kristendommen har spillet en væsentlig rolle i Tyrkiet. Mange kristne flygtede fra Herodes styre i daværende Israel kort efter Jesu korsfæstelse, og bosatte sig i Anatolien. Det gælder bl.a. apostelen Paulus og Jomfru Maria.
Også i Anatolien blev de kristne forfulgt, og der er bygget store underjordiske byer i Anatolien. Efter knap 300 år blev kristendommen anerkendt.

I øvrigt ligger Araratbjerget, hvor Noah´s Ark strandede, i Østtyrkiet.

Landskab og Natur: Naturens mangfoldighed
Tyrkiet er et stort land med en stærkt varieret natur. Frodig i midt og vest til det tørre Østtyrkiet, store åbne sletter og forrevne bjerge, enestående scenerier som det blændende hvide bomuldsfort Pammukala, maleriske sandstrande og palmelunde.

Det vestlige Tyrkiet er kendetegnet ved de forrevne klippekyster med de dejlige bugter, grønne og frodige dale, hvor fyrreskovene vokser på bjergskråningerne. I dalene dyrkes oliven, solsikker, tobak, frugter mm.

Det centrale Anatolien er en højslette gennemskåret af mange bjergkæder, og det vindblæste landskab i Kappadokien har de utroligste former. Der er koldt om vinteren og store åbne udyrkede arealer der afgræsses af får og geder afbrudt af hvedemarker.
Sortehavskysten er utrolig regnfuld, men den megen regn giver samtidig en frodighed, som få andre steder. Landbruget er her mere intensivt end i de øvrige dele af Tyrkiet med produktion af nødder, kirsebær, tobak og te som de dominerende afgrøder.

Det østlige Anatolien er især mod nord øde og med en vild natur. Temperaturerne svinger gennem året mellem - 40 til + 40 gr., men de sydlige egne er tørrere og varmere. Her er fårehold udpræget.

Sidst, men ikke mindst, er det sydlige Tyrkiet den varmeste region, og kysten veksler mellem langstrakte sandstrande og klippekyster. Fra omkring Alanya og østover, rejser Taurusbjergene sig markant. Her dyrkes sydfrugter, bananer, bomuld, oliven mm..
Men stadig - fra ca. 1. december til ind i marts er sneen kun ½ times kørsel fra Alanya.

”Slangen i paradis”
Nok så fascinerende og smukt, men også farligt.
En linie lidt vest for Antalya og op gennem Vesttyrkiet mod Bosperusstrædet ved Istanbul og også øst for Istanbul udgør forkastningszoner, som i flere tilfælde har forårsaget kraftige jordskælv. Det sidste store jordskælv var ved Izmir i 2001, og det krævede mange dødsofre. Selv om kravene til byggeri er skærpet drastisk (se senere), så frygter mange de kommende jordskælv.
De midterste og østlige dele af Tyrkiet er rolige, og oplever ikke disse voldsomme jordskælv med sammenstyrtede huse og legemsbeskadigelse.

Alanya ligger i Tyrkiets roligste område, så her er de kraftigste skælv ikke meget anderledes end det der ramte Københavnsområdet i foråret 2009!

Flora og fauna
Med den store variation i landskab og klima er mangfoldigheden af flora og fauna alt for stor til at beskrive på denne hjemmeside.

På den Tyrkiske Riviera, hvor klimaet er subtropisk finder vi flere af vore små stueplanter som mindre træer, f.eks. Hawaiblomsten.
Overalt ses palmer, men de fleste steder importeres palmerne fra Egypten, da klimaet lige mangler de sidste grader for en naturlig formering.
Men ellers er det citrusfrugterne og bananerne der ses i lavlandet og især fyrretræer i bjergene.

De fritlevende dyr omfatter (i bjergene) brune bjørne, vildsvin, hulepindsvin, ulve og los, men bortset fra vildsvin skal der held til at se disse dyr i den sydlige del af Anatolien.

Der findes en række slangearter, ligesom der findes skorpioner og fugleedderkopper, men ingen af arterne hører til blandt de giftigste.

På havet lokker de mange turbåde med, at man kan se flokke af legende delfiner, se store havskildpadder eller blæksprutter, og er man til fiskeri, ja så lokkes med tunfisk, sværdfisk og barracudaer. Man kan sagtens være heldig, men tag det ikke for givet, at det lykkes første gang man drager til havs.

Livet i Tyrkiet: Ægte gæstfrihed og hjælpsomhed
Glæd dig også til at opleve tyrkernes gæstfrihed, som overgår alt, hvad vi danskere er vant til. Muhammed tegninger eller ej - tag roligt lidt væk fra de store turistbyer og mød en "ægte" tyrker, der vil gøre alt for, at du føler sig tilpas. Bliv ikke overrasket, hvis du bliver budt på the - det er nemlig mange gange sådan, tyrkerne viser deres rare og gæstfrie mentalitet.

Hjælpsomhed
Trods en rivende økonomisk udvikling igennem en række år, er Tyrkiet efter dansk målestok stadig et relativ fattigt land, og mange egne virker meget tilbagestående. Tyrkiet er på mange områder kontrasternes land.

Familien er utrolig vigtig i det tyrkiske samfund, hvor familiemedlemmerne støtter op omkring hinanden, og i langt højere grad udgør et socialt netværk end vi normalt ser i Danmark. Dette netværk danner også det økonomiske sikkerhedsnet under de enkelte familiemedlemmer.
Personer uden indkomst får en mindre social ydelse, men vil oftest få hjælp fra familien.
Mange tyrkere arbejder i udlandet eller i andre dele af Tyrkiet end hjemegnen, og sender en stor del af lønnen hjem.

Hjælpsomhed, også udenfor familien, er i det hele taget et kendetegn for tyrkerne, og hvor den tyrkiske gæstfrihed oftest er helt uden bagtanker. Tag blot imod teen, frugten eller hvad man måtte blive budt - er du åben, venter nye kontakter.

Sundhed
Tyrkerne har en sundhedsforsikring, der giver adgang til de offentlige hospitaler mm.
Mere velstillede tyrkere tegner private sygeforsikringer, som giver adgang til de mange privathospitaler.

De tyrkiske hospitaler er af høj standart, og de døgnbemandede skadestuer fungerer tillige som lægevagt. Privathospitalerne har engelsktalende personale, og i de større ferieområder har mange tillige skandinavisk talende personale.

Er man i et behandlingsforløb, støder du ikke ind i en ny læge hver dag, som lige skal skanne, hvad der er sket tidligere. Det er den samme læge, der følger udviklingen.

Flere og flere udlændinge søger til de tyrkiske speciallæger for at få en optimal behandling. Om sygeforsikring - se under praktiske.

Uddannelse
Skolegang er obligatorisk for alle - drenge som piger, men endnu kniber det at nå ud i de alleryderste egne med 8 år. Tradition - og nød - gør, at børn stadig må hjælpe til med at passe dyrene.

Den rigere del af befolkningen har børn gående på privatskoler, men 85% af alle børn går i folkeskole. Børn i folkeskolen går i skoleuniformer - oftest karakteristiske blå dragter.

Efter folkeskolen viser de sociale skel sig for alvor, for her må flertallet af elever ud at arbejde, for at hjælpe til med familiens forsørgelse.

Gennem legater søger man at få flere til at tage videregående uddannelse, og kan blot én i en familie opnå dette, vil den pågældende oftest hjælpe hele familien fremad.

Offentlig finansiering
Indkomstskatten er ubetydelig i Tyrkiet, og de offentlige udgifter finansieres gennem 18% moms (basisfødevarer undtaget), punktafgifter på især benzin, diesel og alkohol, importtold og selskabsskatter.
Finansieringen af de offentlige udgifter har et socialt sigte og er primært pålagt luksusvarer.

Mad og drikke
Det tyrkiske køkken regnes generelt til et af de bedste i verden og på højde med det franske og det kinesiske.
En fantsasifuld anvendelse af de mange spændende grønsager og et varieret udbud af kød og fisk giver et meget stort udbud af velsmagende retter. Ligeledes har hver egn sine retter, som efterhånden er blevet udbredt i hele Tyrkiet.

På restauranterne vil man oftest få maden serveret i portioner ud fra spisekortet, men det er ikke den tyrkiske facon. Er I nogle stykker, så bestil mad på ”the turkish way, with small mixed dishes and mixed kebab”. Her kommer skålene og fadene på bordet, hvor du sidder og langer til med din ske og gaffel – ok, du får din egen tallerken, men det er ganske hyggeligt at spise på tyrkisk.

En sjov tyrkisk form for fastfood finder du i de mange ”lokanta / lokantasi”, som ligger spredt overalt. Det er små spisesteder, hvor der normalt er 6 - 10 forskellige færdiglavede retter i gryder, og hvor du peger på, hvad du vil have. Billigt og lækkert!

Når man kommer ind for at spise bliver der serveret frisk lunt brød oftest med en skål med tzatiki eller anden form for dyppelse. Dette er gratis, men man kan også tilkøbe forskellige former for ”mezes” - forretter - som kan være en god måde til hurtigt at smage forskellige tyrkiske specialiteter.

Den typiske måde at spise på i Tyrkiet er ved at ”lange til fadet”. Maden serveres på fade og i skåle, og så tager man derfra.

Det vil føre alt for vidt, at gennemgå det tyrkiske køkken - man må prøve sig frem, men et par tips skal der være plads til:
- Pide er den tyrkiske form for pizza, som er en tynd pizza med forskelligt fyld. Pide er ikke så fed og olieret som italiensk og den er meget billig,
- Kebab er kød i stykker eller hakket kød, og fås dels som vi kender det i brød, men også i alskens former som retter serveret i dampende varme skåle.
- Desserter er ofte meget søde, hvis den da ikke består af frugt.
- Af drikkevarer skal nævnes tyrkisk kaffe, ”kahve”, som nærmest er en expresso, og den meget søde ”æblete”, der serveres koldt eller varmt.
- ”Tyrkisk te” er normalt a la earl grey.
-”Raki” er den tyrkiske udgave af uzo
-”ayran” nævnes, en tynd saltet yougurt lidt som kærnemælk.
- Simit er små brød i ringe med sesamfrø. De sælges overalt

Med garanti - her er noget for enhver smag – så prøv jer frem.

Shopping og priser
I forhold til de fleste andre turistmål er priserne meget lave, og kommer man bare lidt uden for turistområderne, falder priserne kraftigt. Det gælder vel og mærke for vare,r der er lokalt producerede, for mange importerede varer er lige så dyre i Tyrkiet som i Danmark.

Er varerne ikke prismærkede, er det invitation til at prutte om prisen – men start ikke, hvis du ikke er reelt interesseret i varen. Oftest bydes på the i butikken, men det er ikke ensbetydende med, at du skal føle dig presset til at købe. Servering af the er en gammel tradition som tegn på gæstfrihed.

Et par eksempler på typiske priser i Alanya:

• Restaurant – god menu incl. drikkevarer fra 30 kr.
• Hotel – pænt rent værelse med bad fra 50 kr.
• Drikkevarer – øl, vin og udenlandske mærkevarer er relativ dyre. I butikker koster en ½ l øl 7 kr., 2 l sodavand 12 kr. og en flaske god vin 30-40 kr. På restauranter koster stor øl 15 kr., sodavand det samme og vin fra 70 kr.
• Møbler er ikke billigere end i Danmark, men prisen varierer naturligvis meget.
• Håndværkere er meget billige, men tempoet er ikke som i Danmark, blandt andet på grund af få og dårlige maskiner og værktøj.

Generelt er priserne i Tyrkiet noget lavere end i Danmark, og priser -ne på almindelige fødevarer er meget lavere.
Importerede varer er generelt forholdsvis dyre, men du kan fint klare dig med tyrkisk producerede varer, som oftest er af meget god kvalitet. Spiritus og benzin er dyrt.

Tyrkiet er for ingenting et muslimsk land, og mange steder skal der pruttes om prisen. Det gælder ikke supermarkeder, markedshallernes fødevareboder og ”almindelige” butikker.

Er du på et af de farvestrålende tyrkiske markeder, eller er du i et bazarområde , er det almindeligt at prutte om prisen. Et par råd:
- Bestem din pris inden du handler og spørg til sælgers pris før du spørger nærmere til varen,
- Det er ok at tage imod te, vand, kaffe - der er stadig ikke købetvang,
- Byd under din egen forudbestemte pris, og begynd gerne at gå.
- Du kan godt gå ud fra, at sælgerne er ærlige om materialer og om der er tale om kopier eller mærkevarer.
- Gælder dog ikke parfume, hvor tilbudsparfumen ofte indeholder et par dråber af den originale i toppen, og ellers er resten ”kamelpis”.

Tæpper, skind og guld
Tyrkiske tæpper er knyttede med dobbeltknuder og er derfor meget slidstærke. Sørg for at kontrollere, at tæppets kant ikke er påsyet - et håndknyttet tæppe har ikke påsyede kanter.
Køb kun hos egentlige tæppehandlere - ikke på marked.

Man kan godt regne med at skindtøjet er ægte, men kig godt efter syningerne.

Arbejdslønningerne er meget lavere i Tyrkiet - det er derfor, at guldsmykker er langt billigere end i Danmark. Prut om prisen.

Vejr og vind
Der er over 300 solskinsdage om året i Alanya, hvor perioden mellem oktober og april er regntiden. I denne periode veksler klimaet typisk mellem nogle dages regn og perioder med solskin, og dagtemperaturerne svinger typisk mellem 12-14 grader og 20-30 grader. Det er altså lidt af et lotterispil, hvis man rejser en uge i regntiden, specielt i december-marts, men mange dage kan man fint ligge på strandenog sole sig. Er man i Alanya i en længere periode om vinteren, vil klimaet føles mildt.

Vandtemperaturerne svinger mellem ca. 18 til godt 28 grader, så det er muligt at bade året rundt, når lufttemperaturerne tillader det. Dette gælder dog ikke swimmingpools, der oftest er lukkede fra oktober til marts.

Vejrmæssigt set, er den bedste tid i Alanya april-juni med typisk 25-35 grader samt september–november, hvor dagstemperaturerne ligeledes svinger fra 25-35 grader. Om sommeren er her meget varmt, 35-45 grader, så strandkanten eller en udflugt i bjergene er tilrådelige.

Se klimatabel for hele kalenderåret.