Luksuslejlighed
på borgklippen i Alanya
Helt unik og sjældent udbudt lejlighed beliggende i det
meget eftertragtede kvarter på Alanya´s borgklippe. Her er en meget intens
atmosfære, der emmer af historiens gang, fra siden beboerne i Alanya
begyndte at befæste klippen for ca. 4000 år siden. Borgklippen er fredet –
der må ikke bygges nyt og eksisterende bebyggelse må ikke udvides, så
sjælen og atmosfæren i kvarteret kan ikke spoleres.
Udsigten er et kapitel for sig. Forestil dig året rundt at
kunne indtage morgenmaden på terrassen mens solen står op i horisonten, og
nyde udsigten ned over Alanya´s hyggelige havn, ud over det azurblå
Middelhav, mere end 40 km langs østkysten og op over de markante
Taurusbjerge. Og solen har du dagen lang på den 130 m² store tagterrasse,
så aftensmaden kan indtages mens solen går ned over Taurusbjerge. Trænger
du i løbet dagen til en tur i jacuzzien så kan du fortsat nyde udsigten ud
over østkysten og vandet mens du lader dig massere – det er balsam for
sjælen!!!
Under tagterrassen er den 260 m² store totalt nyrenoverede
lejlighed i 2 plan. I stueplanet får du 3 rummelige værelser, 2
badeværelser, hall og 2 balkoner. På 1. sal er den store stue med åbent
køkken med hvide profilerede låger, et dejligt værelse, badeværelse samt 2
balkoner.
Der er brugt de bedste materialer som lys marmor (travertin)
på gulvene, granitbordplader i køkken og badeværelser, stuk med integrerede
spot i lofterne osv. Renoveringen er gennemført med sikker hånd så du dels
har lyse, åbne og indbydende rum, samtidig med at det sydenlandske islæt er
bevaret med de karakteristiske håndlavede jerngelændere, stukken i lofterne
og de ornamenterede buer i de åbne vægge. En intens charme og atmosfære.
Lejligheden ligger som det fremgår af billederne centralt i
centrum og med få 100 m til badestrand. Trods den centrale beliggenhed
ligger lejligheden i rolig gade uden generende trafikstøj.
OBS: Billederne kan
åbnes. Der arbejdes på at det sker automatisk.
.
Det er en lejlighed der er
”farlig” at se, for har man først oplevet charmen og atmosfæren og
fornemmet den fantastiske udsigt, så vil alt anden syntes som 2. eller 3.
klasse. Og det nytter ikke at lede efter flere af slagsen – der er meget få
af denne type og denne beliggenhed og de er yderst sjældent udbudt til
salg.
Var det på den franske
eller spanske Middelhavn kyst ville man skulle lægge et 2 cifret
millionbeløb på bordet for en lejlighed med tilsvarende unik beliggenhed,
tilsvarende kvalitet og tilsvarende størrelse. Men i charmerende Alanya kan
lejligheden erhverves for kun 1.850.000 kr.
AlanyaByg kan tilbyde at varetage vedligeholdelse,
klargøring, betaling af regninger (ejendomsskat, el, vand og forsikring),
så du kan koncentrere dig om at slappe af og nyde de unikke rammer.
|